|
Narconon
betegner beboerne som studenter, hvorfor Tilsynet også i denne rapport
anvender samme terminologi.
Lederen
oplyser at der ikke har været anbragt Studenter via kommunal visitation
siden 2006.
Alle nuværende Studenter er
fra udlandet.
Lederen oplyser at ingen
Studenter begynder forløbet uden at der fra lægelig side er sket en
vurdering af om den enkelte kan tåle medicinfriafgiftning. Lægen
afgiver skriftlig vurdering til Narconon.
I forbindelse med arbejdet
med medicinfri afgiftning får studenterne en vitaminkur, Tilsynet fik
efter ønske oplyst og forevist
sammenhæng af midler og dosis, hvilket ikke giver anledning til
kommentarer.
Efter afgiftningsfasen
arbejder Narconon med stabilisering og udvikling af den enkelte student
med megen fokus på kommunikation.
Narconon betegner selv
forløbet på stedet, som en uddannelse i at leve stoffrit.
Efter forløbet udarbejdes
der i samarbejde med den enkelte student en udslusningsplan med aftaler
om løbende opfølgning, som ofte foregår via telefon, email eller
facebook, da tidligere studenter ofte befinder sig i udlandet.
Forløbet dokumenteres af
såvel medarbejdere som af Studenter, da der indgår en del skriftligt
arbejde i forløbet.
Tilsynet fik endvidere efter
ønske mulighed for at gennemgå det undervisningsmateriale der bruges på
Narconon, som for Tilsynet at se var ”renset” for alle former for
religiøsitet.
Narconon har en håndbog for
medarbejderne, hvor alle tænkelige situationer er beskrevet.
Engelsk er det sprog der
primært anvendes på Narconon, grundet de udenlandske studenter.
Alle tilsynets fokuspunkter
er beskrevet i medarbejderhåndbogen.
Eksempelvis forløbet med
brug af magtanvendelse, efterfølgende indberetning til myndigheder etc.
Tilsynet erindrer Narconon
om at huske at indsende evt. indberetninger til Holbæk Kommune, hvis
der sker magtanvendelse.
Medarbejderne
kompetenceudvikles løbende gennem Narconon Europa.
Studenterne er alle med til
at bestemme eksempelvis hvad skal der spises, er med i madlavningen,
ligesom der hver lørdag er fælles rengøring af lokalerne.
Narconon er beliggende ude
på landet derfor arrangeres indkøbsture.
|